Webteamet vil i den kommende tid starte en hovedrengøring af vores hjemmeside. Målet er at få en lidt slankere hjemmeside, der er lettere at finde rundt på - især for dem, der ikke kender os så godt. Men også at gøre siden mindre opdateringskrævende, så vi kan fokusere vores kræfter de steder, hvor flest medlemmer får værdi.
Det betyder, at nogle sider vil blive deaktiveret, andre vil blive flyttet eller slået sammen og måske få nye navne.
Vi ved, at det er frustrerende, når kendte stier får nye knæk. Men vi håber på jeres forståelse. Skulle det vise sig, at noget helt uundværligt er blevet kørt i garagen, så skriv til os - så genovervejer vi vores valg.
Hvad skal der ske For interesserede kan vi fortælle, at teorien bag oprydningen er en light version af "Jobs to be done". Det betyder, at vi træffer beslutninger om hvilket indhold, der skal på siden, efter princippet: Hvilke konkrete behov har vores brugere? Hvorfor besøger de hjemmesiden?
Vores brugere kommer næsten altid, fordi de har et eller andet "job", der skal gøres, fx tilmelde prøver (for aktive medlemmer) eller finde ud af hvilke træningstilbud vi har i klubben (for kommende medlemmer).
Indretning efter brugertyper Overvejende arbejder vi med disse brugertyper: Kommende medlem, Nyt medlem, aktivt medlem og sovende medlem. Vi har derefter listet de mest typiske "jobs" som hver brugertype kommer på hjemmesiden efter.
Det betyder, at det ikke er ALLE tænkelige "jobs", vi forsøger at løse, men de typiske. Vi kommer aldrig til at løse 100% af behovene for 100% af brugerne. Vores mål er at løse langt det meste for de fleste.
Vi håber, I vil tage godt imod initiativet. Hav tålmodighed i starten - al forandring gør som bekendt lidt ondt. 😉
Har du lige fået en retrieverhvalp? Så kom forbi og mød os i Region Nordsjælland og få en god start med din nye hvalp.
Tag hvalpen under armen og kig forbi til en kop kaffe og en uformel snak om livet med en ny hund i huset. Du kan møde vores instruktører og høre lidt om, hvordan vi træner retrievere – og hvordan træningen netop er tilpasset racens samarbejdsglæde, energi og naturlige evner.
Du kan også høre om vores træningshold, blandt andet hvalpehold, og få gode råd og træningstips til den første tid med din nye hund.
Arrangementet er gratis, og du behøver ikke være medlem af klubben. Du møder bare op. Vi glæder os til at møde dig og din hvalp.
20. januar 2026 holdt vi årsmøde i Region Nordsjælland.
Den nye regionsledelse konstituerer sig på søndag
Foto (fra øverst til venstre):
Pia Junker Hviid, Tine Greve, Jeanne Devantier, Pia Lebeck Frederiksen, Pia Bielefeldt Christel Teglers, Marianne Kock, Helle Staberg. Som 2.suppleant blev valgt Henrik Vildenfeldt.
Dette foredrag handler om, hvordan du lærer din hund at håndtere forventning, så det ikke udvikler sig til frustration eller anden uønsket adfærd. Udviser din hund allerede forventningsstress, så fortvivl ikke – foredraget handler også om de tiltag, der kan være med til at reducere hundens stressede adfærd.
På en fin lørdag i september havde vi en fantastisk dag sammen med regionens trænere. Temaet var den reviderede brugsprøve, som træder i kraft 1. januar 2026.
Vi startede med at gennemgå den nye prøve og bagefter gik vi prøven (mange gange) med vores egne hunde. Undervejs drøftede vi udfordringer og fordele, og hvad vi skal være opmærksomme på, når vi skal træne frem mod den reviderede prøve. Mange ting er som vi kender dem og enkelte elementer er nye.
Endelig sluttede vi med en masse god snakke om, hvordan vi bedst kan træne den reviderede prøve på vores hold. Vi skal blandt andet træne tilbagesending og andre detaljer, som ikke er en del af brugsprøven nu – fx at dommer går ved siden af fører og hund under hele prøven.
I Nordsjælland vil i løbet af oktober ændre træningsbeskrivelserne og sikre os, at vi er klar til at træne vores kursister frem mod den reviderede brugsprøve, når den træder i kraft ved årsskiftet.
Sommertræning for medlemmer med Trond Gjøtterud 30. august
Træningsudvalget har inviteret Trond Gjøtterud. Trond er en meget erfaren markprøve-entusiast fra det høje Nord, der siden 2016 har trænet jagthunde på fuldtid. I 2018 flyttede han til Herning, og nu kommer han til Frederikssund og deler ud af sine erfaringer.
Du kan deltage med din egen hund, og du kan deltage som tilskuer.
Regionen
sætter alle sejl til og afholder uofficiel WT for alle klasser i spektakulære omgivelser i
slotsparken i Hillerød.
De uofficielle prøver er til dig, der gerne vil øve dig i at gå på prøve. Tilmeldingen
er åben til dette enestående arrangement. Se i regionens kalender for mere
information: